12/08/2026 0 Kommentarer
Kagefestival i Hellerup Kirke
Kagefestival i Hellerup Kirke

Hellerup Kirke inviterer igen i år til den traditionsrige kagefestival, hvor alle kageglade – både børn og voksne – er velkomne til et par hyggelige timer i Hellerup Sognegård.
Har du lyst til at bage, kan du deltage i kagekonkurrencen med din yndlingskage. Kagen skal afleveres senest kl. 13.00. Kagerne bliver en del af det store kagebord, hvorfra der sælges kage til fordel for Menighedsplejens arbejde i sognet. Præmieoverrækkelsen finder sted kl. 15.00.
Du behøver dog ikke deltage i konkurrencen for at være med. Kom bare og nyd en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage i de dejlige rammer – inde eller udendørs. Der er også mulighed for at købe kage med hjem.
Kagefestivalen plejer at være et festligt tilløbsstykke for både store og små, og børn har også tidligere deltaget med stor succes i kagekonkurrencen.
Hele indtægten fra kagesalget går til Menighedsplejens arbejde i sognet.
Kommentarer