05/08/2026 0 Kommentarer
HøjskoleOnsdage i efteråret 2026
HøjskoleOnsdage i efteråret 2026
# Hellerup Kirke

HøjskoleOnsdage i efteråret 2026
Onsdag 2. september
Max Meyer - foredrag om Israel og jøderne i nutiden.
Godt 80 år siden befrielsen af Auschwitz, 78 år siden staten Israel blev oprettet og 400 år efter at jøderne blev inviteret til Danmark af Christian IV oplever vi igen jødeforfølgelse i Danmark og resten af Europa.
Max Meyer fra ledelsen af Det Jødiske Samfund i Danmark, er søn af en af de få overlevende fra KZ-lejrene og vil fortælle om Israel, forældrenes historie, og om at være dansk jøde med den stadig stigende antisemitisme i Danmark og resten af Europa.
Onsdag 7. oktober kl. 14.00
Mette Devantier, præst fra Lukaskirken og som vi under Christine Damgaards barselsorlov har været så heldige at få som vikar hos os, har vi denne onsdag lejlighed til at møde og lære lidt nærmere at kende, hvor hun vil fortælle lidt om sig selv og hvorfor hun har valgt netop teologien - vi kan glæde os meget til dette møde.
Onsdag 4. november kl. 14.00
Jesper Theilgaard, ”vores” gennem mange år skattede DR meteorolog og nu klimaforsker, kommer hos os og holder et foredrag om dette højaktuelle emne, Klimaet.
Det er velkendt, at klimaet forandrer sig i disse år, men når nu klimaet altid har forandret sig, hvorfor er det så mere bekymrende nu?
Det skal vi have svar på i dette foredrag, ligesom vi skal høre om de konsekvenser det har, og hvad vi i øvrigt kan gøre ved det.
Jesper Theilgaard vil desuden forsøge at besvare de spørgsmål vi måtte have til dette vigtige emne.
Onsdag 2. december kl. 14.00
Denne højskoleonsdag er, traditionen tro, helliget Julerier. Vi klipper og klistrer, alt imens en af vore præster vil læse en julehistorie for os, og vi hygger os med hjemmebag.
Kommentarer